…men vi har chancen for at genvinde et stærkere fodfæste – hvis vi tør se på os selv!

Selvledelse gælder også ledere. De skal også kunne selvlede – og dét kræver selvindsigt.

Ledere skal lede og medarbejdere skal arbejde med. Det er der bred enighed om – og det gør vi.

Den organisatorisk positive effekt er tydelig. Virksomheden bliver mere omstillingsklar, fleksibel, modstandsdygtig og alt i alt stærkere – MEN af samme grund også mere udsat.

Udsat og potentielt svagere fordi de krav det stiller både medarbejdere og ledere overfor, rammer lige ind i det inderste, i vor personlige psykiske habitus og styrke.

Når jeg går på arbejde som selvledende eller selvorganiserende individ, stilles jeg over for kravet om, at jég skal løse organisationens problemer…og hvis jeg ikke kan det, så er det ikke organisationen, eller opgaven den er gal med, det er mig – mig som person – der fejler.

Der er andre som har peget på denne risiko, men modsat den almindelige anbefaling og antagelse, så vil jeg ikke stille problemet op som værende løst ved at sige fra; sige ”Nej!” … for hvad er det, jeg skal    sige nej til? Mit job? Min chef? Mine opgaver? Mig selv?

For at kunne forstå og balancere min ledelse skal jeg:

• Forstå hvorfor jeg gør som jeg gør
• Kende effekten af min egen adfærd
• Ændre den adfærd der har en negativ effekt på medarbejderne

Det er den selvindsigt De Udviklende Ledere har og forstår at udnytte  – og derfor har de succes.