Jeg linkede mit blokindlæg Hvad kan Filosofi i forhold til ledelse – tanker om den nye bog Fra Ole Fogh Kirkeby til min profil på LinkedIn og i den anledning gav Ole et svar i form af de tanker indlægget havde give ham.
Jeg syntes det er så interessant, at det bør have en plads her på bloggen, så I der ikke følger med på LinkedIn, også kan se de gode ord:
Jeg er meget glad for, at du, Ole S., netop nu fremhæver mit begreb ”translokutionaritet” fra min disputats fra 1994, ”Begivenhed og krops-tanke”. Demokrit skrev to ting i sine fragmenter: ”Ordene er som gudebilleder, der taler til os”; og ”Ordene er handlingernes skygge”. Og sandheden heri er den sorte pandemis strålende bagtæppe: Vi kan ikke finde ud af, hvad vi har oplevet i dette år, og hvad vi oplever nu, uden at sætte det på begreb. Vi er blevet kastet i ansigtet på os selv under pandemien, men er vi trygge ved dette ansigt som vi har fået at se?
Eller går vi til af skyld og skam over det, vi lærer om os selv i den tvungne eftertankes interregnum. Er denne hvide, ubeskrevne tid, en tågetid, en tid med dynd og moser, en tid for menneskefælder og fortvivlelse, en tid for blankpoleret kedsomhed eller er den overgivet det længselsfulde lærreds regime.
Her venter nye temaer, nye tanker nye begreber. Er vi blevet endnu mere retro i en fortvivlet og fingeret forsoning med vores fortid, eller er vi blevet modne til at føre os selv ind i en anden fremtid på grundlag af selvindsigt, ansvarlighed og handlekraft? Hvis det sidste er tilfældet er vi kommet filosofien nærmere og er blevet mere herrer over vores liv. Og det ville være spild af smertefortæret tid, at lade som om, at vi ikke ved, at evnen og viljen til at navngive fænomenerne også gælder vores forhold til de andre.
Kan coronaen have lært os, hvor meget vi skylder de andre, dem som gør, at vi ikke er alene. Hvis det er tilfældet, så har vi også lært, at et fænomen som stress, er noget, som vi kan tage ansvaret for ved ikke at frembringe det hos andre. Velviljen, ”eúnoia” på græsk, den varme tanke, omsorgen, bør ikke kun være solidaritetens mærke mellem medarbejdere, men grundindstillingen hos ledere. Psykologiske undersøgelser viser, at dødsangst kan skabe selvretfærdighed, eksklusionstrang, og reduceret tolerance. Lad os sammen prøve at vise, at vi har været værdige til coronaens prøvelse, og give vort fællesskab efter pandemien andre billeder af social forpligtelse og af evnen til at administrere magt. For stress er ikke kun det, der sker os, overgår os, og vores personlige vilkår for forholdet til andre, men i udpræget grad resultatet af det, vi gør mod andre, lader ske med andre, og ubetænksomt viderefører bag vores egen ryg.
#olefoghkirkeby #ledelsesfilosofi #translokutionaritet
