Transformational Leadership – eller på dansk Transformationsledelse – er en ledelsesstil der har det mål, at skabe ændringer i din organisation gennem det du gør, sammen med dine medarbejdere. Du påvirker gennem din relationelle interaktion. Du præger medarbejderne til at udvise en nærmest altruistisk adfærd hvor, de uegennyttigt byder deres arbejdskraft til for fællesskabet.
I Transaktionsledelsen antages det, at det der driver medarbejderne til at performe, er udsigten til en gevinst. Med andre ord er afsættet en udveksling af løn (i forskellige former) og arbejdsindsats.
I lederuddannelserne, har disse to tænkninger, traditionelt stået over for hinanden som modsætninger, men i praksis ser vi dagligt de to spille sammen – dog oftest med overvægt til den ene eller anden side, alt efter hvilket ledelsesparadigme den enkelte leder abonnerer på….og det er der bestemt ikke noget galt i, med mindre altså, at du gerne vil have bedre effekt?
Du skal være opmærksom på, at den overvægt skaber uligevægt. Jeg tror selv på at ledelse altid er et både-&, aldrig et enten-eller. I det ligger at ubalancen skal udjævnes. Spørgsmålet er så hvad, der kan skabe den (bedre) balance?
Lad mig give dig et hint i et tydeligt eksempel: Hvis du forestiller dig hhv. teorien fra undervisningslokalet og din daglige praksis stå over for hinanden, hvad er det så der skaber en kobling mellem de to?
Rigtigt – det er refleksionen der er bindeleddet. Det er på samme måde dine refleksioner over hvordan, du får både arbejdskraft gennem løn og engagement gennem mening, der giver effekt. Vi skal bruge refleksionen til at bringe de to sammen, så vi opnår den bedst balancerede effekt i praksis.
På den måde kunne man reflektere over, om man via transformationsledelse først er med til at skabe den kultur, der afgør, hvor høj engrad af transaktion, man kommer til at gøre brug af?
Tak for kommentaren, Martha =:o)
Ja det kunne vi, men vi kunne også vende den og spørge om det er transaktionen der er med til at skabe basis for transformationen…og så er vi inde i den klassiske diskussion om hønen og ægget.
Jeg tror det er et spørgsmål om hvor den enkelte leder har sit afsæt – og her har kulturen en afgørende rolle. Uanset om det er det ene eller det andet sted, så mener jeg, at hun/han bør reflektere over den del der vægter mindst i eget ledelsesparadigme.