Før påsken inviterede Maibritt Isberg Andersen fra Ztrong til et oplæg med afsæt i mine erfaringer som leder og konsulent, samt bogen Velvilje – Ledelse og filosofi mod Stress og kapitlet “At lede er at ofre sig” i bogen Gentagelser, flertydighed og forandring – Lederudvikling og effekt?. Det var en super aften med gruppen af ledere og konsulenter fra Protreptisk Ledernetværk, som alle havde gennemført, eller var på vej igennem uddannelsen hos Maibritt.
Gruppen udvikler deres personlige lederskab gennem det der bestemt ikke kan kaldes den nyeste – nok snarer den ældste – beskrevne tilgange til filosoferen.
Det nye er dels den opdaterede version af protreptikken, udfærdiget af Ole Fogh Kirkeby, dels at han og jeg (med hver vores faglighed) taler den ind i ledelse og stressforebyggelse. Vi tilbyder en ny vej til forståelse af – og for egne reaktioner på det pres vi udsættes for i arbejdslivet.
Både Maibritt og jeg, men også andre af mine gode bekendte (især Tommy Kjær Lassen) er inspirerede af Ole´s omskrivning af Grundtvigs sætning “Først menneske, siden kristen” til “Først menneske, siden Leder“. I kombination med Sokrates´ tanker om at det ikke-kendte eller ikke-undersøgte liv, er det interessante liv, kan protreptikken folde det personlige lederskab ud på nye måder.
Sokrates kaldte denne undersøgen for opbyggelse af visdom – visdommen ligger i at forstå sig selv og sine egen begrænsninger. Den store hurdle, eller begrænsning for at nå dertil ligger altså, i følge Socrates, i at forstå det ukendt liv (dit eget indre liv). Denne undersøgen er siden blevet fagliggjort under den moderne psykologis opståen – det er noget af det Ole og jeg også ser på vores bog. Den moderne psykologi udspringer med al sin styrke fra filosofiens base. Vi påstår at den moderne psykologi under sin naturlige påvirkning fra de skiftende samfundsnormer, har opbygget en selvbegrænsning i kraft af ønsket om at kunne producere kvantitative resultater til nutiden (i dag især synligt i diagnosesystemer og personprofileringer, men også i at “man” er skiftet fra at filosofere til at reflektere).
I bogen giver vi et nyt perspektiv på de selvforstærkninger der ligger indlejret i den postmoderne tilgange til problemløsninger på det psykosociale område. Vi foreslår et perspektiv, som jég gerne ser bringe os (lederne) frem fra det psykologiserede personlige lederskab og dets instrumentalisering, til at være det stabile ledende menneske i rummet. Vi bør med andre ord se vores eget menneskeskab som basen for vores lederskab. Målet (behovet) er at være det stabile menneske i ledelsesrummet.
Vi udfordrer psykologien som eneste vej, eller det næsten devine redskab vi alle søger efter – ikke for at nedgøre eller negligere psykologiens mange styrker, men Ole og jeg ser protreptikken som den nyeste udvikling af veje væk fra stressens knusende greb. Psykologien og protreptikken springer af den samme kilde – filosofien. Ved at forstå grundpsykologien og bruge protreptikkens filosoferende tilgang, står vi i mit perspektiv lige nu med det pt. stærkest afsæt (indtil næste og endnu bedre vej toner frem =;0)
Jeg håber at du efter Påsken nu møder op på arbejde med fornyet energi til at filosofere over hvordan, du bliver det stabile menneske i ledelsesrummet og dermed styrker arbejdsmiljøet både for dig selv og dem du er leder for.
