(Om Autoritær magt. Autoritet. Autorisationer. Grøntsager)

Han skal bare vise respekt! råbte den unge mand i den (for) store Canadian Goose jakke til betjenten der stod mellem ham og en knægt i en lige så stor jakke – Der var ingen tvivl om, at det var de hormonpumpede overarme og ejerskabet af den populære jakke der skulle give respekt.

 

At ordet Respekt kan have forskellige betydninger, er ingen hemmelighed og det overrasker nok heller ikke.

Spørg den unge knægt og du vil få et svar i retning af, at respekt er = frygt. De skal bare ikke tro at de kan f…. med mig. Respekt står helt deroppe øverst på listen over det der har værdi – Hvorfor?

Svaret fra knægten vil formentlig være noget i retningen af:

Det skál han bare vise!… og han vil formentlig ikke have kapaciteten til at se bag om sit eget udsagn og se hvilke behov der reelt ligger bag det.

En mere nuanceret (og absolut upopulær) forklaring kunne være:

• Panisk søgen efter anerkendelse
• Angst
• Selvbeskyttelse

Når vi bevæger os rundt på arbejdspladsen, er det som regel en lidt anden term end respekt vi bruger.  Hvis vi derhenne spørger en mand på 40+ om hvad, han forstår ved  ordet og hvorfor han ønsker den, så vil svaret nok gå mere i retning af :

• Respekten for mine kompetencer gør mig glad
• Respekten for mine valg i livet, viser andre ved, ikke blot at se bort fra -, eller underkende dem, men i stedet at være interesseret i hvorfor jeg traf dem.
• Respekten er et udtryk for anerkendelse af mig som menneske.

På arbejdspladsen vil vi sikkert også høre andre ord der forståelsesmæssigt ligger i nærheden af respekt. Ord som Magt eller Autoritet.

Uden at gå ind i en lang udredning der indbefatter klassikerne Foucault, Marx, Bourdieu, eller Machiavelli, så vil jeg postulere, at respekt og magt, uanset om det siges på gaden i byens hårdeste kvarter eller på den pæne akademiske kontorarbejdsplads, hviler på de sammen grundlæggende behov for anerkendelse og tryghed. Vi har blot forskellige (mere eller mindre nuancerede) grader af selvindsigt og/eller tillært pli, at læne os op ad, når vi rækker ud til verden for at finde den.

Anerkendelse og tryghed

Hvordan får vi så den anerkendelse og tryghed, som vi rækker ud efter? Vi gør en masse krumspring – positive og negative for at styre livet, så vi kan opleve den anerkendelse der ligger i at blive fulgt og høre til. I den stræben, glemmer vi let det faktum, at anerkendelse, følgeskab og tryghed, ikke er noget vi kan fange eller fremtvinge. Anerkendelse og følgeskab (det vi i psykodynamiske termer kalder autorisation) er en proces der tilstrømmer os fra andre i vores nærhed (f.eks. på arbejdspladsen). Sagt på en anden måde: Hvis du er leder, så glem alt om at få følgeskab ved at styre. Følgeskabet kommer fra de medarbejdere og lederkolleger der autoriserer dig til at være leder.

Kan du huske det gamle ordsprog Du kan tvinge hesten til truget, men du kan ikke tvinge den til at drikke? – Uden de andres autorisation kan du hoppe og springe, råbe og skrige, men det giver dig ikke respekt eller magt. det giver dig, i bedste fald, illusionen af at have respekt og magt, men dét er bare tomme kalorier. Lige i situationen smager de godt og ser ud til at virke, men efter kort tid er de brændt af….sådan er det også med forskellen mellem respekt/magt og autorisation/autoritet. Det langtidsholdbare ligger i de sidste.

 

Du bliver hvad du spiser

Når vi spiser, så ved vi godt hvad der giver energi på den lange bane og hvad der hurtigt brændes af, men jeg møder af og til mennesker der ikke kan se den forskel i samværet med andre, hvor det handler om magt og autoritet.

Alle der kender mig ved, hvor voldsomt glad jeg er for fedt, sukker og salt, eller som min hustru udtrykker det Ole, du ér bare til brun mad. Men det betyder ikke, at jeg ikke kender kostrådene og ikke følger dem.

Overført til arbejdspladsen betyder det, at vi kán stå i situationer, hvor det er tillokkende (og til tider nødvendigt) med de hurtige kalorier; at være autoritær og magtudøvende, men for at de ikke skal give organisatoriske blodpropper, så skal hovedingrediensen være af en anden og mere sund art – Det leder selvfølgelig til spørgsmålet Hvad er den sunde organisatoriske “kost”?

 

 

Din personlige kostplan

Det korte svar er: En kost der er fyldt med relationer.

Relationerne er de stabile og længerevarende kalorier. De er fibrene og vitaminerne. De er grøntsagerne.

Det er gennem din dyrkelse af relationerne, at du kan opbygge grundlaget for den anerkendelse og følgeskab som giver autorisationen fra de andre.

Nu er der, ganske som med grøntsager, mange udgaver af relationer og ligesom der er forskel på hvilke grøntsager du og jeg har brug for flere af, så er der også forskel på præcis hvilke relationelle elementer, lige præcis dú har brug for at dyrke, så hvis du ikke bare vil skyde med spredhagl og ramme rigtigt i 50% af tilfældene, så er en undersøgelse af dit relationelle kostbehov en undersøgelse værd…..Hvilke grøntsager har dú brug for?