Autentisk kommunikation

Jeg spurgte for kort tid siden på LinkedIn: Vil du hjælpe os her? Vi vil gerne lave en workshop, men er i tvivl om, hvorvidt der er stemning for det.….og I svarede…..så nu laver vi denne gratis workshop her i Kolding d. 28. November kl. 08:00 – 10:00.

 

autKan man træne autentisk kommunikation?

 

Kommunikationen er et helt centralt element i ledelse, men da vi i Langer & Rasmussen ikke er eksperter på dét område, har vi indledt et samarbejde med Lisbeth Holdt Jørgensen fra Voice Incorporated.

LisbethLisbeth er uddannet skuespiller og cand. mag. i Audiologopædi og retorik og mangeårig voice coach på Det Kongelige Teater samt underviser på Det Kongelige Ledelsesakademi. Hun er også underviser for DJØF og gæstelærer på Xi’an Jiaotang Liverpool University, Kina og har trænet ledere og kommunikatører fra bl.a. Novo Nordisk, Lego og Danske Bank.

Jeg udfordrede i sin tid Lisbeth: Overbevis mig om, at din tilgang adskiller sig fra de sædvanlige kurser i at “råbe højere”.

Lisbeth: “Troværdighed og autenticitet er noget af det vigtigste, når vi kommunikerer mundtligt med hinanden. Det er grundlaget for, at vi har tillid til hinanden og at vi kan blive overbevist af budskabet.

Måden, som du fysisk leverer budskabet på, har en afgørende indflydelse på, hvordan vi opfatter dig og dit budskab.

For at kunne være sikker på, at budskabet går igennem, stiller det krav til en optimal udnyttelse af hele dit personlige udtryk. Det er vigtigt for tilhørerne, at du som taler udnytter både verbale og nonverbale midler til at skabe klarhed og troværdighed. Samtidig skal din hensigt bag ordene være klar og i overensstemmelse med dit kropssprog og din stemmeføring. Når det smelter sammen til en helhed, har du troværdighed og autenticitet.

Troværdighed og autenticitet er ikke håndfaste begreber, som det er nemt at definere. Derfor kan man opfatte bedømmelsen af din troværdighed og autenticitet som en følelse, en intuitiv fornemmelse hos tilhørerne.

Jeg spurgte videre: Men kan det trænes? Bliver man ikke manipulerende og netop ikke autentisk, hvis man træner stemmeføring og kropssprog for at kunne overbevise andre i mundtlig kommunikation?

Lisbeth: “Det handler om at træne det på den rigtige måde. Det sker ved at kombinere træning af det fysiske udtryk med den bagvedliggende tanke.”

 

Hvis du, som jeg, bliver nysgerrig af det svar, så er du inviteret.

Kom til vores gratis workshop her i Kolding og få lidt kompetent inspiration til din egen personlige kommunikation… og få svar på spørgsmålet: Kan man træne autentisk kommunikation?

Vi runder af med en lille fælles refleksion over brugbarheden, hvorefter der bliver tid til at netværke.

Del gerne dette opslag med dine lederkolleger.

Du tilmelder dig herunder: