Ole Fogh Kirkeby og jeg har været så heldige at blive inviteret af CBS til at holde et fyraftensseminar for studerende og alumnes fra lederuddannelserne Master of Management Development (MMD) og Master of Public Government (MPG). Afsættet var vores nye bog Velvilje – Ledelse og Filosofi mod Stress – 72 tilmeldte og en venteliste…vi må have ramt et punkt der er vigtigt for mange.

VELVILJE – LEDELSE OG FILOSOFI MOD STRESS 
v/ Ole Fogh Kirkeby, Professor emeritus i ledelsesfilosofi, CBS & Ole S Rasmussen, Arbejdsmiljøchef, Nuuday 

FYRAFTENSSEMINAR
Tid: Tirsdag den 24. maj 2022 kl. 16 til 18 – efterfulgt af et glas vin
Sted: CBS, Dalgas Have 15, Lokale DH.C.1.103

Vi har skrevet en bog, men det gør ikke vores perspektiver på de to begreber “Velvilje” og “Stress” til sandheder, så vi havde planlagt seminaret med stor interaktion både med – og mellem deltagerne.

Det var nogle rigtig gode timer for os – ikke mindst pga. den store store bredde i spørgsmålene og kommentarerne. Vi var rundt i hjørner af både psykologi, sociologi, filosofi og fysiologi.

Ole og Jeg havde bedt Michael Casparij hjælpe og som facilitator. Vi kender Michael fra dengang han og hans kollega Vinni Davida Søndergaard inviterede os ind i studiet til deres podcast nr. 40: Velvilje – en filosofisk tilgang til stress. Tusind tak for hjælpen med at skabe et flow i seminaret, Michael.

Det her var jo i København, så Ole og jeg tænker på om vi skal lave et tilsvarende, men “åbent for alle” fyraftensseminar i Kolding – vi har jo før holdt kurser og oplæg herfra – spørgsmålet er bare om der er interesse for det. Hvad tror du?