…debat om konsulenternes varme luft.

Jeg sad for nylig over for et par ægtefæller til selvstændige erhvervsdrivende, der med succes har drevet virksomhed i flere årtier…det er længe siden, at jeg er blevet set på, på den måde.

Da jeg svarede på, hvad det er jeg arbejder som og sagde “konsulent”, skiftede blik, tone og kropsholdning på et splitsekund fra venligt konverserende til mistro og skepsis udtrykt i tonefald, kropsholdninger og blikke.

Og dét blev min anledning til dette blogindlæg, for hvor kom det lige fra? Uvidenhed? Havde de haft en dårlig oplevelse med en konsulent?

Det viste sig, at de ikke personligt havde haft en dårlig oplevelse med en konsulent – for sådan en havde de aldrig brugt – de vidste nemlig godt at de bare solgte varm luft.

Det var her det blev alvorligt, for en selvoplevet situation, den er til at forholde sig til og dén ville vi kunne tale om og måske endda få nuanceret fra at være et billede på alle konsulenter, til at være en enkelt begivenhed (eller to), men når det er en automat-reaktion over for enhver der bærer brændemærket “Konsulent”, så stikker det både dybere og bredere end jeg egentlig bryder mig om at tænke på.

Jeg har selv som fagprofessionel, som leder og sidenhen som konsulent, mødt adskillige konsulenter, der ønsker “at arbejde med mennesker” og hvis stærkeste argument er, at de kender problemerne fra eget liv – eller at de blev trætte af deres job og bare ville “noget andet”.

Fint nok, men hvad med kompetencerne? En “2-årig uddannelse” som reelt strækker sig over 4 -5 weekender, eller en certificering i et af de utroligt mange profilværktøjer, kvalificerer altså ikke en sælger, lærer eller HR-konsulent til at udfylde en af de ubeskyttede titler som konsulent, coach, eller psykoterapeut. Helt galt går det når coachen eller terapeuten mener, at vide hvordan dú har det (og at det du har brug for, er det samme som de selv havde, da de stod i samme situation for et år eller to siden)…

Det er en uansvarlig og egoistisk adfærd, men det ér dog i det mindste til at forklare med, at den uvidende ikke ved hvad hun/han ikke ved og dermed har meget svært ved selv, at forstå hvor galt afmarcheret vedkommende er.

Der hvor det går helt galt og går fra uansvarlighed til umoralsk adfærd, er når konsulenten er helt bevidst om sine manglende kompetencer og i stedet for at sige nej tak til opgaven, skjuler sine mangler.

Nu er det jo sådan, at det vi kán gøre noget ved, er det vi er tæt på – og hvad er vi tættere på end os selv? Måske er det her vi “konsulenter” skal starte. Er vi hver især- og som stand, gode nok til at være redelige og fokuserede på kundernes behov, frem for vore egne (økonomiske) behov?

Det her er en værdi-debat om hvordan, vi som konsulenter, coaches, psykoterapeuter, m.m. bør opføre os.

Og der er især to grunde til at den debat er vigtig:

1. Kunderne rammes – og det kan få store konsekvenser for individer og organisationer, hvis vi fejler i vore jobs og giver dårlig guidning.
2. De andre andre i konsulentbranchen – “konkollegaerne” – rammes af den dårlige karma (som jeg blev til middagsselskabet).

Og så lidt uden for kategori; det er bare møgirriterende, når man i det første møde med den potentielle kunde (som jo altså ikke kender os endnu), skal starte med at kravle op ad den bakke der hedder ”Konsulenter rangerer nederst på troværdighedsskalaen – for de vil bare sælger deres varme luft”.

At følge den klassiske amerikanske tilgang og booste os selv som et brand, bare for at sælge…mig…, hvis jeg ikke har et indhold der kan tilføre virksomhederne en reel værdi, det går bare ikke. Så må jeg enten kompetenceudvikle mig eller skifte branche.

I denne branche hvor vi har med mennesker at gøre, har vi et stort ansvar for at være redelige og ikke forsøge at sælge os selv for enhver pris, bare for at tjene en skilling.

I det vi gør, er der så meget, der er så vigtigt for de mennesker vi ”rammer”, at vi skál se ud over den næste lille økonomiske fortjeneste.

Et sted at starte kunne måske være at tage et kritisk blik på vore “elevatortaler” og PR-materialer – kan de bære det de lover?

Vi kunne måske endda hjælpe hinanden ved, at udveksle kritik af elevatortaler, salgsmaterialer og andre skyer af varm luft?