Nyder du også den perfekte ballet, Bachs Air udført fejlfrit, eller den skarpt fremlagte strategi på bestyrelsesmødet?
Som ledere og som mennesker i almindelighed, har vi altid været fascinerede og tiltrukket af “det perfekte”. Vi tror på, at det gør verden til et bedre sted.
Det perfekte er fint, flot, atråværdigt, men også en grim, urealistisk og ødelæggende fantasi…ikke pænt sagt af en mand der lever af at hjælpe ledere til at blive bedre, vel?
Baggrunden er at jeg, endnu engang, har haft en coaching med en leder der er presset af den indre stemme, der forlanger det perfekte…vi ser i tiltagende grad, os selv (men i øvrigt også vore børn – og nok især pigerne), ende som natsværmeren der styrer mod stearinlysets flamme på en sommeraften.
Jeg kan desværre ikke huske hvilken kunstner, eller om han var komponist eller billedkunstner – blot at han i århundredet før det forrige århundrede, bevidst lagde fejl ind i sine værker, fordi det smukke og det perfekte netop lå i det imperfekte (hvis du kan, så giv mig gerne navnet på kunstneren).
Jég siger: Stræb efter at blive den bedre udgave af dig selv gennem Hexis, men balancér det, så det ikke bliver det perfekte du jager – perfektionismen må dø, hvis mennesket skal leve det gode liv.
Hvad tiltrækkes du for øvrigt af – det perfekte? Af japanske kager, tyske biler eller Facebook-familier? Jég tiltrækkes af jazz, italienske biler og mennesker der er lidt “skæve”. De er meget mere interessante – netop fordi de ikke er perfekte =;o)
