”Jeg forstår det simpelthen ikke. Min mand sidder bare der og zapper gennem tv-kanalerne og min søn spiller computer. Hvad er det der er galt med dem? De spilder deres liv på ingenting!”
Det her er fra en samtale om stress med en leder, men du har måske hørt kommentaren før (f.eks. fra din hustru eller mor)?
Omvendt har du måske sukket dybt over din vivs ulideligt kedelige kanal 4- eller 5-serier.
Jeg vil gerne glæde dig med et simpelt, men effektfuld budskab herude fra stress-land.
Lad dem nu bare, for I vinder alle på det.
Ved at lade dém om det, så sænker du selvfølgelig dit eget stress- niveau, men den helt store gevinst ligger i, at gøre noget der ligger helt derned i dybet, dernede hvor du kører på automatikken, dernede hvor du ikke tænker, men bare gør.
Hjernescanninger viser at du – når du f.eks. bevidstløst zapper gennem kanalerne, strikker, eller sidder med frimærkesamlingen – rammer det samme niveau i hjerneaktiviteten som du gør, hvis du mediterer…og dét er voldsomt effektivt i både stressforebyggelse og –behandling.